Når en bygherre skal renovere eller bygge nyt, er der mange fordele ved at tænke energieffektivt. Man sparer ikke kun energi for samfundets skyld, men sparer også på de fremtidige driftsomkostninger.
Kjær & Lassen Entreprise har i de senere år gennemført en række energirenoveringer og energioptimeringer på forskellige bygningstyper. Når vi går i gang med en energioptimering af en bygning, har vi fokus på både ydre bygningsdele samt indre bygningsdele. Derved sikrer vi, at bygningen bliver bedre at færdes i, samtidig med at den er mere skånsom for miljøet.
Energirenovering af de ydre bygningsdele kan omfatte renovering og optimering af klimaskærmen vha. facadeoptimering, ekstra tagisolering, nye glas og vinduespartier, hulmursisolering samt evt. solceller og solfangere på tag og facade.
Renovering af det indre miljø kan omfatte opdaterede ventilations- og varmesystemer, genanvendelse af overskudsvarme fra forskellige varmelokaliteter (server, loftrum, tekniske installationer), etablering af energibesparende belysninger samt udvidede styringer af disse.
Se eksempler på energirenoveringer:
Hørsholm skole
Vesterbrogade 10
Rigspolitiet i Ejby
Politiskolen i Brøndbyøster
Bellahøj Politiatation